Åbent landbrug den 16-9-12

Åbent landbrug

Søndag d. 16-6-12, var vi 6 piger der frivilligt havde meldt os til at, tage ud til åbent landbrug og vise lidt rundt på en gård, med 450 søer. Da vi kom derud søndag morgen kl. 9.00 blev vi vist rundt, fik forklaret hvad de forskellige stalde bliver brugt til og hvilket ting der forgår der. Efter en lille times rundvisning for os begyndte det så at strømme ind med folk, inden vi så os om var der rigtig mange og køen ved døren voksede. Da klokken blev omkring 12-13.00 var vi inde på skift og få lidt godt til ganen, på det tidspunkt havde vi haft omkring 600-700 besøgende gæster igennem. Dagen forsatte med rundvisninger og en gang imellem når vi var heldige fik vi også set en farring. Tiden gik og pludselig var klokken ved at være 16.00, og vi havde gjort vores arbejde, vi snakkede om hvordan dagen havde været, mens vi tog dragterne taget af. Vi alle var enige om det havde været en super lærerig dag, hvor vi havde fået en masse viden om soen, lige fra den drægtige til dens smågrise bliver afvænnet og kommer over i klimastalden. Sammentid havde vi fået indblik i hvordan et elektroniskfodersystem virker, via en chip i soens øre. Ved en 17-tiden ankom der så 6 meget trætte, men meget klogere piger på Agroskolen.

Ploven

Ploven

1)  Forklar, hvad det betyder, at ploven er tre-punkts-ophængt?

At den hænger i to liftarme og en topstang. Den kan løftes i forhold til andre ting som sidder fast med en split.

2)  Forklar, hvad det er, der bestemmer hvor dybt jeg vil pløje?

Liftarme og landhjulet. Det er også det der skalmsås der bestemmer hvor dybt man skal pløje. Fx byg i ha, pløjning i 20 cm dybde i sandjord ca 29,8 tønder, lerjord ca 42,6 tønder. Pløjning i 12cm dybde i sandjord ca 29,2 tønder. Lerjord ca. 42,1 tønder. Så lidt som muligt bare ploven går ordenligt.

3)  Under pløjningen peger liftarmene mod et skæringspunkt? Hvor skal dette punkt være placeret?

Der hvor den kant af furen går lige ned. Ca. midt under traktoren.

4)  Hvis jeg har en plov, med en furebredde på 35cm. Hvor dybt skal jeg så helst pløje, for at ploven arbejder bedst i jorden?

Mellem 18 og 29

5)  Hvis ploven er konstrueret til at pløje med en fart af 5 km i timen, og jeg så kører 10 km i timen, hvad sker der så? Nævn 3 ting

-      Smider med furene

-      For meget græs smider den med totter

-      Højer dieselforbrug

-      Den kan kaste med jorden

-      Den ligger ikke jorden ordenligt

-      Den bliver hurtigere slidt

6)  Hvor lang mod ”land” skal et rulleskær være placeret, for at kører optimalt?

Mellem 1 til 2 cm

7)  Efter pløjning er det dejligt at få vasket ploven, og der kan anvendes højtryks-renser, hvad skal jeg passe på, under vaskearbejde?

Alle de steder hvor du kan smadrer den. Lejre og vinkelmåler, vand i lejrene er ikke godt. Smøres med fedt i lejren så den presser vandet ud.

8)  Forklar, hvad det betyder, at ploven er monteret med sten-udløser?

Det kan gøre belastningen af åsen og plovfoden mindre, når man kører mod sten, der sidder fast i jorden. Stenudløseren sidder fast på hovedrammen og åsen. Hvis man kører mod en sten der ligger fast i jorden kan ploven give sig, det vil sige det kan gå op over stenen og hen over den og kører så selv ned i jorden igen.

9)  Forklar, hvilken funktion forploven har?

Den skræller det øverste lag jord af og smider det ned i jorden, søger for at det der ville ligge og stikke op kommer ned i jorden. Alt materiale er dækket, vendes 138 grader i teorien.

10)    Hvor dybt i jorden, skal forploven helst gå?

Jordlaget skæres af i en dybde på 4-6cm og i en bredde på ca. 12cm, så planterester, staldgødning m.m. bliver vendt ned i furebunden og dækket, når furen vendes. Ved forkert indstilling af ploven kan det øverste jordlag med planterester lægge sig højere oppe i furen, så ukrudt kan spire derfra.

11)    Forklar, hvad en halmskraber er, og hvad gavn den skal gøre?

Halmen bliver bragt ned i furen inden det er jorden kommer oven på, Det gør at halmen ikke bliver iltet. 

12)    Forklar hvordan ploven vil opføre sig i jorden, hvis den er monteret med en bæreaksel på 825mm., mens den korrekte aksel faktisk er en 965mm?

Ploven ville trække skævt og den første fure vil blive mindre.

13)    Har traktoren lettere ved at slæbe ploven, hvis jeg bruger vægtoverførsel i marken?

Den ligger mere vægt over på hjulene og det gør det letter at slæbe den. Ja.

14)    Hvor langt (cm.) skal jeg have imellem baghjulene på min nyindkøbte traktor, når jeg har en plov men en furebredde på 35cm.?

Ca. 111 cm. Furen bredden gange med 3 plus lidt, 3 gange 35+6=111cm plus minus lidt.

15)    Skal der være samme afstand imellem forhjulene, som der er imellem baghjulene, eller hvad vil du råde mig til?

Ja, inder kanten på forhjulene skal have samme afstand som inder kanten på baghjulene. Ellers kører man skævt.

16)    Jeg har lige købt en ny mark, hvor der er blevet pløjet i 35cm dybde. Hvis nu jeg fortsat vil pløje i denne dybde, hvor bred fure skal ploven så helst kunne pløje?

En 16´´ minimum. Vil hæve den lidt så den ikke plove i 35 cm dybde.

17)    Jeg har lige afsluttet vaskningen af min plov med højtryksrenseren, hvad vil du råde mig til at gøre ved ploven derefter, så den kan holde i mange år?

Smøre alle smørenebler ind i fedt, der efter sprøjte den ind i blandet diesel og hydraulik olie. Med caoting olie kan den stå udenfor så den ikke ruster. Smør alle lejere og putter et eller andet beskyttelse på.

18)    Jeg er lidt i tvivl med, hvor jeg skal montere min topstang i ploven og traktoren, for at ploven kan pløje bedst muligt. Forklar, så jeg kan forstå det?

Den skal sættes ind i det aflange hul hvor den skal placeres midt i, for så kan ploven fjedre, topstangen skal kunne gå løs mens du plover. Ploven skal kunne kører i bakket trærang derfor skal den sidde lidt løst. Løfter lidt i liften når man kører ned og sænker når man kører op.

19)    Jeg skal starte pløjning på flad mark, og i nabomarken, som jeg skal pløje parallelt op af, er der sået vinter raps. Forklar, hvordan jeg skal begynde pløjearbejdet?

Han skal starte i den side hvor der er sået vinterraps, da der nok er afsluttet med en plovfure, plus at jorden vælter til modsatte side.

20)    Hvor langt ude (i meter) vil du anbefale mig at lave markerings-furen, før jeg starter pløjningen. Jeg kører med en grøn uhyre der er 10 år gammel, og de fleste heste er hjemme til at klare en 4 furet 35cm vendeplov?  

En god tommelfinger regel er at gange sin plovfures antal med 3, så får du foragerens bredde i meter.

Det vil sige 12 meter.

Svineproduktion

Svineproduktion

1)  Hvad er en drægtighedsstald?

Det er den stald hvor søerne fare i.

2)  Hvor længe går en so drægtig?

3 måneder, 3 uger og 3 dage

3)  Hvad er en farestald?

Det er der hvor søerne fare.

4)  Hvad er en amme so? Forklar gerne hvordan man laver en amme so i praksis?

En amme so er en so man bruger til at amme videre efter dens smågrise er blevet fravænnet.

Man stater med at tage en der har fået fravænnet dens smågrise, og inden for et døgn ligger man så nogen smågrise til som er ca. 1 uge, deres mor kan man så ligge nogle nyfødte smågrise til, hvis deres mor fx ikke har nok funktionsdygtige patter.

5)  Hvor gammel er en smågris ved fravænning?

Ca. mellem 4 og 5 uger.

6)  Hvad kalder man den effekt man får når ornen lukkes ind foran søerne i løbeafdelingen?

At søerne kommer i brunst.

7)  Hvorfor er det godt at være flere medarbejdere når man inseminere?

Fordi af udskillelsen af oxytocin kun vare 20 minutter og hvis man ikke når at løbe en so der, går der 30 minutter før man kan prøve igen.

8)  Hvad er intern ks?

Det vil sige at de selv tapper sæden på gården.

9)  Hvor længe anbefaledes det at bruge en orne hvis man har intern ks?

1½år, med udskiftning ca. hver 4 måned.

10)          Må man tappe en orne med feber?

Nej, da det kan være dårlig sæd.

11)          Hvilke racer er mor-linje når vi snakker om avl?

Dansk landrace og dansk yorksshire, da den samlet hundyrindekset med hovedvægt på frugtbarhed og kødprocent.

12)          Hvilke race er far-linje?

Duroc, med samlet i handyrindeks med hovedvægt på daglig tilvækst og foderudnyttelse og kødprocent.

13)          Hvad er en polt?

En so der ikke er blevet løbet eller insemineret før.

14)          Hvad er en gylt?

En polt som lige er blevet løbet bliver kaldt en gylt.

15)          Hvad mener man med 1læg, 2læg, 3lægs søer osv.?

En 1læg betyder den kun har faret en gang og en 2læg har faret 2 gange også videre.

16)          Hvad menes med to-klima stald?

At de har en lille hule så der altid vil være lidt varmer, så der er det kun nødvendigt at temperaturen er stilet på 22 grader.

17)          Hvorfor tror du det er vigtig at en gris ikke fryser?

Det er vigtigt at de har det varmt så de ikke bruget meget energi på at holde sig varme, de vil også spise mere da de skal bruge det mere energi.

18)          Hvad er en Duroc orne god til siden man bruger den til at lave slagtesvin med?

Duroc ornen har stor økonomisk værdi til produktion af slagtesvin, for duroc beregnes et hundyrindeks. Duroc ornen har specielt højt daglig tilvækst og god foderudnyttelse.

19)          Og hvorfor bruger man ikke bare en landrace orne til en landrace so når man laver slagtesvin?

Fordi at landrace er bedst til hun linje, og da slagtesvin ikke er hun linje, så er det bedst at bruge duroc. Duroc skal måske ikke have så meget foder, for at få mere fedt på kroppen som en landrace skal.

20)          Hvad menes der med krydsningsfrodighed?

Ved at krydse 2 forskellige racer med hinanden opnås krydsningsfrodighed, der viser sig ved større og mere livskraftige kuld både ved fødsel of fravænning.

21)          Hvad er zig-zag krydsning?

Der benyttes skiftevis orner fra to forskellige racer. Metoden forudsætter, at de to racer har nogenlunde sammen kvalitetsegenskaber.

22)          Hvad er Dan-avl?

Dan-avl er de danske svineproducenters avlssystem og avlsarbejder har til formål gennem udvælgelse og selektion at forbedre de arvelige egenskaber, der har størst betydning for produktionsøkonomien.

Malkningsprocessen

Malkningsprocessen

Ankomst: -      Rent tøj -      Rene hænder, du vasker dem.
Aftørring: -      1 klud per yver. -      Et hjørne til hver pat. -      Bagsiden bruges til spidserne.
Formalkning: -      Bruge korrekt malkegreb -      Tryk 2-3 gange se om mælken er fin
Påsætning: -      Centralen i den ene hånd -      Mellem tommeltot og pegefinger holdes koppen -      Patten findes med pegefingeren -      Knæk slangen så ingen luft kommer ind. -      Malkesættet skal hæng korrekt
Efter malkning: -      Patterne dybes
Tilvænning af kvier: -      2-3 uger før kælvning sættes de i kostalden -      Helt rolig -      Rolige berøring og aftørring -      Ingen tvang

Cellen

Hvad er en celle?

Det mindste i alle levende organismer er cellerne. En bakterier er encellede det vil sige det kun er en celle, hvor f. eks hudceller er organismer der er flercellede, de kan bestå af op til flere billioner celler. Cellemembran er det der er uden om alle celler, det er den der styrer hvilke stoffer der kan komme ind og ud af cellen. Inden i cellen ligger der forskellige strukturer, strukturerne flyder rundt i cytoplasma som er en vandig substans. En celle har mange organeller som har forskellige opgaver men med et fælles mål:

-      At cellen holdes i live

-      At dens aktivitet føres ud i livet

-      At den deler sig og danner nye celler

Der er to forskellige celletyper:

-      Den prokaryote celle. I den celle ligger arveanlæget frit rundt i cytoplasmaen. Organismerne i prokaryote er bakterier.

-      Den eukaryote celle. I den celle ligger arveanlæget placeret i cellekernen. Organismerne i eukaryote er resten af de levende organismer som f. eks kan deles op i dyr, planter og svampe.

Beskriv hvad en dyrecelle består af? Hvad er f. eks ribosomer, celleslim, cellemembran og mitokondrier?

En dyrecelle består af følgende:

Cellekerne er hjernen i cellen, den indeholder kromosomer der er bygget af dna, de indeholder cellens arvemateriale, generne. Cellekerne har en membran rundt om sig hvor der er små huller, der igennem kører genernes opskrift på proteiner som transporteres ud og hen til ribosomerne ved hjælp af molekyler.

Ribosomer er der hvor proteiner produceres i cellen. Ribosomer søger for at de rigtige aminosyrer sættes sammen i den rigtige rækkefølge.  Derved skaber den proteinerne. Ribosomerne er findes frit i celleslimen eller sammen med endoplasmatisk reticulum.

Cellemembran er den der afgrænser cellen, den er bygget af to lag fedt. Alle næringsstoffer, salte og affaldsstoffer ind og ud af cellen går via cellemembran. Små molekyler kan frit komme ind i cellemembranen, hvor større molekyler er afhængige af transportproteiner, der kan transporter dem ind og ud af cellen under forbrug af energi. På oversiden af cellemembranen sidder receptorer, det er receptoren der registrere kemiske signaler fra miljøet uden for cellen, derved gør det immunforsvaret i stand at skelne mellem fremmede celler og stoffer og kroppens egne celler.

Lysosomer er indkapslede små blærer, som indeholder cellenedbrydende enzymer. Hvis en celle dør frigøres enzymer så de kan nedbryde den døde celle. Det er derved at kødet modnes. Lysosmer har mange funktioner, det der er fælles ved funktionerne er at alle drejer sig om at nedbryde strukturer og molekyler, det kan f. eks være at slippe af med udtjente organeller, fordøjet bakterier der er optaget i cellen.

Endoplasmatisk reticulum er det er f. eks fører proteiner ud af cellen. Endoplasmatisk reticulum kan deles op i to forskellige typer:

-      Ru endoplasmatisk reticulum, er der hvor ribosomer er bundet. Her producer ribosomerne protein, som færdiggøres af endoplasmatisk reticulum, og der dannes bestanddele til cellemembranen.

-      Glat endoplasmatisk reticulum her er der ikke bundet ribosomer til. Der dannes fedtstof her, en del af kulhydrater omsættes af glat endoplasmatisk reticulum.

Celleslim også kaldt cytoplasme er en tyktflydende væske, i cytoplasmaen ligger alle cellens organeller. Nærringsstoffer er opløst i celleslimen, som cellen skal bruge til celledeling og produktion af nye proteiner.

Mitokondrier er små lange organeller, mitokondrier søger for kroppens respiration. Det er også inden i mitokondrier at glukose omdannes til energi. Det vil sige store celler (kirtelceller, muskelceller, hjerneceller og sædceller) som har meget behov for energi indeholder mange mitokondrier.

Golgiapparat er som endoplasmatisk reticulum en del af cellens system af kanaler, der søger for at føre færdigdannede proteiner og overskydende vand ud af cellen.

Praktikken

Praktikken

( fiktion)

Skriv navn, adresse og telefonnummer på virksomheden:

Jens

Dyrbergsminde

Hvilke produktionsgrene er repræsenteret hos virksomheden (kvæg, svin, planteavl, maskinstation, anlægsgartner etc.):

De havde både kvæg og planteavl. De har 600 kvier og kalve på stalde,

Hvilken produktionsgren er størst og vigtigst tror du:

Det er helt klart kvægproduktion der var størst og vigtigste, det er der de ville skulle lave pengene..

Beskriv det arbejde du lavede i tirsdags? Gerne med billeder hvis du har taget nogen:

Tirsdag kom jeg ud kl. 8.00 efter de havde morgenmalket, så var jeg rundt og se gården og maskine hallen, der efter var vi rundt ved kalvene og give dem mælk. Vi var ude at kører lidt traktor, da vi skulle have hentet en vogn hjem. Så kom vi hjem hen ad ved middagspause, hvor vi så spiste. Efter det kørte vi rundt med minilæsser og flyttede nogen baller. Der efter skulle vi ud på marken for at begynde at drive køerne hjemad så vi kunne starte med aftenmalkning. Jeg havde fri kl. 16, det var lige efter vi havde hentet køerne.

 

Beskriv det arbejde du lavede i onsdags? Gerne med billeder hvis du har taget nogen:

Onsdag mødte jeg kl. 04.30 hvor jeg skulle hjælpe med at hente køer ind og malke dem, da vi var færdige med at malke, foderet vi de små kalve, derefter kørte vi ud for at hente den vogn med de 10 rund baller halm. Det tog sin tid inden vi kom hjem igen.  Da vi var kommet hjem skulle vi have strøget i liggeboksene, da vi var halv færdig var der middagspause. Efter det gik vi ud og gjord de liggebokse færdig, da vi så var færdig skulle vi have renset nogle kalvebokse, så var klokken ved at være 13.30 hvor jeg havde fri.

 

Prøv at beskrive hvad der overraskede dig mest og hvad du har lært i de to dage?

Det er overraskede mig mest var hvordan køerne kendte rutinen, altså de vidste næsten før man selv gjord hvornår de skulle malkes. Men også ligeså meget hvor stor og stærke de maskiner man arbejder med er.

Jeg har lært at, køre ordenligt traktor, minilæsser, malke, CHR mærket, give de små kalve mælk og strøg..

Hvad er det bedste og hvad var det værste ved praktikken:

Det bedste var jeg fik lov til at køre minilæsser og traktor, vi kørte med en vogn hvor der var 10 rundballer halm, så vi skulle kører langsomt så det var det ikke vældet.

Det værste var at vi havde ”mælkekamp” nede i malkegraven, det var nu meget sjovt men lidt ulækker fra morgen af..

Borelærd

Homemade borelærd - total stolt

Såningsprojekt



Såning og høst:

Majs sås typisk i maj måned. Det høstes i august. Majs skal stå ca. 3½ måned fra det bliver plantet til det skal høstet. Majs skal sås i 5 cm dybde, med en 2-3 frø i hver hul og med 30 cm mellemrum til den næste plante..

Pleje:

Der holdes rent mellem planterne mens de er små, men som de gror til vil de kunne skygge det værste ukrudt væk uden megen pleje.

Klima & Jordbund:

Det danske klima er tæt på nordgrænsen for sukkermajs. Den kræver megen varme for at udvikles ordentligt, og tåler slet ikke frost. Er der stadig risiko for nattefrost efter udplantning, er det en fordel at dække med fiberdug - både for at undgå frosten og for at give lidt mere varme om dagen.

Majsen kvitterer for en jord i god gødningskraft og med god struktur. Jordtypen er ikke så afgørende, blot ikke tung, kold lerjord og lavtliggende arealer.

SYGDOMME & SKADEDYR:

Majsbrand er en svampesygdom, som angriber specielt kolberne. Ses som hvidgrå glinsende knuder med sortbrune sporer. Sædskifte med min. 3 års pause kan forebygge.

Fritfluens larver kan gøre skade på majsen på et tidligt udviklingsstadie. Larverne gnaver i de små planter og kan ødelægge dem helt. Overdækning med fiberdug kan være nødvendig - indtil planten er 20-30 cm høj.

Fugle kan også skade nyplantede majs ved at hakke dem op.