Cellen

Hvad er en celle?

Det mindste i alle levende organismer er cellerne. En bakterier er encellede det vil sige det kun er en celle, hvor f. eks hudceller er organismer der er flercellede, de kan bestå af op til flere billioner celler. Cellemembran er det der er uden om alle celler, det er den der styrer hvilke stoffer der kan komme ind og ud af cellen. Inden i cellen ligger der forskellige strukturer, strukturerne flyder rundt i cytoplasma som er en vandig substans. En celle har mange organeller som har forskellige opgaver men med et fælles mål:

-      At cellen holdes i live

-      At dens aktivitet føres ud i livet

-      At den deler sig og danner nye celler

Der er to forskellige celletyper:

-      Den prokaryote celle. I den celle ligger arveanlæget frit rundt i cytoplasmaen. Organismerne i prokaryote er bakterier.

-      Den eukaryote celle. I den celle ligger arveanlæget placeret i cellekernen. Organismerne i eukaryote er resten af de levende organismer som f. eks kan deles op i dyr, planter og svampe.

Beskriv hvad en dyrecelle består af? Hvad er f. eks ribosomer, celleslim, cellemembran og mitokondrier?

En dyrecelle består af følgende:

Cellekerne er hjernen i cellen, den indeholder kromosomer der er bygget af dna, de indeholder cellens arvemateriale, generne. Cellekerne har en membran rundt om sig hvor der er små huller, der igennem kører genernes opskrift på proteiner som transporteres ud og hen til ribosomerne ved hjælp af molekyler.

Ribosomer er der hvor proteiner produceres i cellen. Ribosomer søger for at de rigtige aminosyrer sættes sammen i den rigtige rækkefølge.  Derved skaber den proteinerne. Ribosomerne er findes frit i celleslimen eller sammen med endoplasmatisk reticulum.

Cellemembran er den der afgrænser cellen, den er bygget af to lag fedt. Alle næringsstoffer, salte og affaldsstoffer ind og ud af cellen går via cellemembran. Små molekyler kan frit komme ind i cellemembranen, hvor større molekyler er afhængige af transportproteiner, der kan transporter dem ind og ud af cellen under forbrug af energi. På oversiden af cellemembranen sidder receptorer, det er receptoren der registrere kemiske signaler fra miljøet uden for cellen, derved gør det immunforsvaret i stand at skelne mellem fremmede celler og stoffer og kroppens egne celler.

Lysosomer er indkapslede små blærer, som indeholder cellenedbrydende enzymer. Hvis en celle dør frigøres enzymer så de kan nedbryde den døde celle. Det er derved at kødet modnes. Lysosmer har mange funktioner, det der er fælles ved funktionerne er at alle drejer sig om at nedbryde strukturer og molekyler, det kan f. eks være at slippe af med udtjente organeller, fordøjet bakterier der er optaget i cellen.

Endoplasmatisk reticulum er det er f. eks fører proteiner ud af cellen. Endoplasmatisk reticulum kan deles op i to forskellige typer:

-      Ru endoplasmatisk reticulum, er der hvor ribosomer er bundet. Her producer ribosomerne protein, som færdiggøres af endoplasmatisk reticulum, og der dannes bestanddele til cellemembranen.

-      Glat endoplasmatisk reticulum her er der ikke bundet ribosomer til. Der dannes fedtstof her, en del af kulhydrater omsættes af glat endoplasmatisk reticulum.

Celleslim også kaldt cytoplasme er en tyktflydende væske, i cytoplasmaen ligger alle cellens organeller. Nærringsstoffer er opløst i celleslimen, som cellen skal bruge til celledeling og produktion af nye proteiner.

Mitokondrier er små lange organeller, mitokondrier søger for kroppens respiration. Det er også inden i mitokondrier at glukose omdannes til energi. Det vil sige store celler (kirtelceller, muskelceller, hjerneceller og sædceller) som har meget behov for energi indeholder mange mitokondrier.

Golgiapparat er som endoplasmatisk reticulum en del af cellens system af kanaler, der søger for at føre færdigdannede proteiner og overskydende vand ud af cellen.